Noresmea er en kontinuerlig, kombineret hormonsubstitutionsbehandling (HRT). Den indeholder to slags kvindelige hormoner, et østrogen og et gestagen. Noresmea bruges til kvinder i overgangsalderen, hvor der er gået mindst 1 år siden deres sidste naturlige menstruation.
Noresmea anvendes til:
• Lindring af symptomer, der opstår efter overgangsalderen I overgangsalderen falder mængden af det østrogen, der produceres i kvindens krop. Dette kan forårsage symptomer såsom hedeture. Noresmea lindrer disse symptomer efter overgangsalderen. Du vil kun få ordineret Noresmea, hvis symptomerne er en alvorlig hindring for dig i dagligdagen.
• Forebyggelse af knogleskørhed Efter overgangsalderen kan nogle kvinder udvikle knogleskørhed (osteoporose). Du bør tale med din læge om alle de tilgængelige muligheder, der er.
Hvis du har en høj risiko for brud på grund af knogleskørhed, og andre lægemidler ikke egner sig for dig, kan du tage Noresmea for at forebygge knogleskørhed efter overgangsalderen.
Noresmea ordineres til kvinder, som ikke har fået fjernet deres livmoder, og som ikke har haft menstruation i over et år.
Der er kun begrænset erfaring med behandling af kvinder over 65 år med Noresmea.