Azithromycin er et antibiotika. Det tilhører en gruppe antibiotika som kaldes makrolider. Det anvendes til behandling af infektioner, som skyldes bakterier.
Azithromycin Stada kan anvendes til behandling af:
- infektioner i luftvejene såsom bronkitis, lungebetændelse
- infektioner i mandler og svælg samt bihulebetændelse
- infektioner i øret
- infektioner i hud eller blødt væv, med undtagelse af brandsår
- infektioner i urinrøret og livmoderhalsen, som er forårsaget af bakterien klamydia.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering, end angivet i denne indlægsseddel.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.