Det aktive stof i Zolt er lansoprazol, der er en syrepumpehæmmer. Syrepumpehæmmere nedsætter mængden af syre, som din mave danner.
Lægen kan ordinere Zolt til følgende indikationer hos voksne:
• behandling af sår på tolvfingertarmen og mavesår
• behandling af betændelsestilstand i spiserøret (refluksøsofagitis)
• forebyggelse af refluksøsofagitis
• behandling af infektioner, der skyldes bakterien Helicobacter pylori, sammen med anden antibiotisk behandling
• behandling eller forebyggelse af sår på tolvfingertarmen eller mavesår hos patienter, der kræver samtidig behandling med NSAID'er (NSAID'er anvendes mod smerter eller betændelsestilstande)
• behandling af Zollinger-Ellisons syndrom.