Esomeprazol STADA indeholder esomeprazol, som er en såkaldt protonpumpehæmmer. Det virker ved at nedsætte produktionen af syre som din mave producerer.
Esomeprazol STADA bruges til kortidsbehandling af forskellige tilstande, når det ikke er muligt for dig at bruge oral behandling til behandling af følgende tilstande:
Voksne
• Gastroesofageal reflukssygdom (GERD). Ved denne sygdom stiger syre fra maven op i spiserøret (røret der forbinder din hals med din mave) som forårsager smerte, inflammation og halsbrand.
• Mavesår hos voksne forårsaget af medicin kaldet NSAIDer (Non-Steroide- Antiinflammatoriske Lægemidler). Esomeprazol STADA kan også bruges til forebyggelse af mavesår ved behandling med NSAIDer.
• Til forebyggelse af gentagne blødninger hos voksne efter terapeutisk endoskopi for akutte blødende mavesår eller sår på tolvfingertarmen.
Børn og unge i alderen 1-18 år
• Gastroesofageal reflukssygdom (GERD). Ved denne sygdom stiger syre fra maven op i spiserøret (røret der forbinder din hals med din mave) som forårsager smerte, inflammation og halsbrand.