Moxifloxacin Krka indeholder det aktive stof moxifloxacin, der tilhører en gruppe antibiotika kaldet fluoroquinoloner. Moxifloxacin Krka virker ved at dræbe bakterier, der forårsager infektioner.
Moxifloxacin Krka anvendes til behandling af voksne i alderen 18 år og derover med følgende bakterielle infektioner, der er forårsaget af bakterier, som moxifloxacin virker mod. Moxifloxacin Krka bør kun anvendes til behandling af disse infektioner, hvis almindeligt anvendte antibiotika ikke kan bruges eller ikke har virket:
Bihulebetændelse, pludselig forværring af kronisk bronkitis eller lungebetændelse, som man har fået uden for hospitalet (med undtagelse af alvorlige tilfælde).
Let til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (bækkenbetændelse), herunder betændelse i æggelederne og i livmoderens slimhinder.
Det er ikke tilstrækkeligt at behandle disse typer betændelsestilstande kun med Moxifloxacin Krka- tabletter. Din læge skal derfor ordinere yderligere et antibiotikum udover Moxifloxacin Krka-tabletter til behandling af betændelsestilstande i de øvre dele af kvindens underliv (se punkt 2, Advarsler og forsigtighedsregler, Kontakt lægen eller apoteket før du tager Moxifloxacin Krka).
Hvis følgende infektioner, der skyldes bakterier, er blevet bedre under den indledende behandling med Moxifloxacin Krka-infusionsvæske, kan du også få Moxifloxacin Krka-tabletter af din læge for at
fuldende behandlingen af:
Lungebetændelse erhvervet uden for hospitalet, infektioner i hud og bløddele.
Moxifloxacin Krka-tabletter bør ikke anvendes som første behandling ved nogen type for infektion i hud og bløddele eller ved alvorlig lungebetændelse.