Allopurinol hører til en gruppe lægemidler, der kaldes enzymhæmmere. Enzymhæmmere virker ved at kontrollere hastigheden af specielle kemiske ændringer i kroppen.
Allopurinol Orion anvendes til længerevarende, forebyggende behandling af urinsyregigt og kan anvendes ved andre lidelser forbundet med forhøjede urinsyrekoncentrationer i kroppen, herunder nyresten og andre former for nyresygdomme.
Børn i alderen under 15 år: Kun Allopurinol 100 mg tabletter kan anvendes til børn i alderen under 15 år. Tabletterne med 300 mg indeholder et farvestof (Sunset Yellow FCF aluminiumlak, E110), der frarådes til børn og unge.