Information om(Stada)

Clopidogrel "Stada"

Pris
DKK 67.35
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Clopidogrel STADA indeholder clopidogrel og tilhører en gruppe medicin, der kaldes blodfortyndende medicin. Blodplader er meget små bestanddele i blodet, og de klumper sig sammen, når blodet størkner. Ved at forhindre denne sammenklumpning nedsætter et blodpropopløsende præparat risikoen for, at der dannes blodpropper (en proces, der kaldes trombose).

Hvad Clopidogrel Stada anvendes til

Clopidogrel STADA tages af voksne for at forebygge dannelse af blodpropper (trombi) i blodårer (arterier), som er blevet stive ved en proces kaldet aterotrombose, hvilket kan føre til f.eks. slagtilfælde, hjerteanfald og død (aterotrombotiske hændelser). Du har fået recept på Clopidogrel STADA til forebyggelse af blodpropper og nedsættelse af risikoen for disse alvorlige hændelser, fordi: • Du lider af åreforkalkning (også kaldet aterosklerose) - og • Du tidligere har haft et hjerteanfald, slagtilfælde eller kredsløbsforstyrrelser i arme eller ben - eller • Du har haft alvorlige smerter i brystet kendt som ”ustabil angina pectoris” eller ” myokardieinfarkt” (hjerteanfald). Til behandling af denne tilstand kan lægen have indsat en stent i den blokerede eller forsnævrede arterie for at genoprette en effektiv blodgennemstrømning. Du bør også få acetylsalicylsyre (et stof, der findes i mange lægemidler, der anvendes til at lindre smerter og sænke feber såvel som til at forebygge dannelse af blodpropper) af din læge. • Du har uregelmæssig hjerterytme, en tilstand, som kaldes ”atrieflimren”, og du ikke må tage medicin kendt som ”orale antikoagulantia” (vitamin K-antagonister), der kan forebygge dannelse af nye blodpropper og forhindre eksisterende blodpropper i at vokse. Du bør være blevet informeret om, at ”orale antikoagulantia” er mere effektive end acetylsalicylsyre eller kombinationen af Clopidogrel STADA og acetylsalicylsyre til denne tilstand. Din læge bør have udskrevet Clopidogrel STADA og acetylsalicylsyre, hvis du ikke kan tage ”orale antikoagulantia”, og du ikke har risiko for alvorlig blødninger.

Aktive indholdstoffer:

Clopidogrel

Anden medicin med relateret anvendelse

Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Clopidogrel "Stada"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted