Tadalafil Krka anvendes til behandling af voksne mænd med utilstrækkelig rejsning af penis. Dette er, når en mand ikke kan få, eller opretholde en hård, erigeret penis egnet til seksuel aktivitet. Tadalafil har vist sig forbedre muligheden for at få en hård erigerede penis egnet til seksuel aktivitet væsentligt.
Tadalafil Krka indeholder det aktive stof tadalafil, som tilhører en gruppe af lægemidler kaldet phophodiesterase type 5 hæmmere. Efter seksuel stimulation virker Tadalafil Krka ved at hjælpe blodkarrene i penis til at slappe af, og dermed tillader blodgennemstrømning til penis. Resultatet af dette er en forbedret erektil funktion. Tadalafil vil ikke hjælpe dig, hvis du ikke har utilstrækkelig rejsning af penis.
Det er vigtigt at bemærke, at Tadalafil Krka ikke virker hvis der ikke er seksuel stimulation. Du og din partner må indlede et forspil, ligesom du ville gøre, hvis du ikke tog medicin for utilstrækkelig rejsning af penis.