Oxcarbazepin Nordic Prime indeholder det aktive stof oxcarbazepin. Oxcarbazepin tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes anti-krampemidler eller antiepileptika, som anvendes til behandling af epilepsi.
Oxcarbazepin Nordic Prime anvendes til at medvirke til at kontrollere anfald eller kramper hos patienter, der har epilepsi. Patienter med epilepsi er tilbøjelige til at få perioder med ukontrolleret elektrisk aktivitet i hjernen. Disse perioder med ukontrolleret elektrisk aktivitet kan føre til krampeanfald. Oxcarbazepin hjælper med at kontrollere elektrisk aktivitet i hjernen. Dette mindsker risikoen for at få krampeanfald.
Oxcarbazepin Nordic Prime anvendes til at behandle partielle krampeanfald med eller uden sekundær generaliserede, tonisk-klonisk krampeanfald. Partielle krampeanfald omfatter et begrænset område i hjernen, men kan sprede sig til hele hjernen og kan forårsage et generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald. Der er to typer af partielle krampeanfald: Simple og komplekse. Under simple, partielle krampeanfald forbliver patienten ved bevidsthed, hvorimod patientens bevidsthed er ændret under et komplekst, partielt krampeanfald.
Oxcarbazepin Nordic Prime anvendes til voksne og børn fra 6 år og derover. Normalt, vil din læge finde det lægemiddel til dig eller dit barn, der virker bedst. Men ved mere alvorlig epilepsi kan det være nødvendigt at kombinere to eller flere lægemidler til kontrol af krampeanfald.
Oxcarbazepin Nordic Prime kan anvendes alene eller sammen med anden epilepsimedicin.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.