Det aktive indholdsstof i Moxifloxacin Accord er moxifloxacin, der tilhører en gruppe antibiotika kaldet fluoroquinoloner. Moxifloxacin Accord virker ved at dræbe bakterier, der forårsager infektioner.
Moxifloxacin Accord anvendes til behandling af voksne over 18 år med følgende bakterielle infektioner, der er forårsaget af bakterier, som moxifloxacin virker mod. Moxifloxacin Accord bør kun anvendes til behandling af disse infektioner, hvis normale former for antibiotika ikke kan bruges eller ikke har virket:
Bihulebetændelse, pludselig forværring af kronisk bronkitis eller lungebetændelse, som man har fået uden for hospitalet (med undtagelse af alvorlige tilfælde).
Mild til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (underlivsbetændelse), herunder betændelse i æggelederne og i livmoderens slimhinder.
Det er ikke tilstrækkeligt kun at behandle disse typer betændelsestilstande med Moxifloxacin Accord.
Lægen skal derfor udskrive et andet antibiotikum udover Moxifloxacin Accord-tabletter til behandling af betændelsestilstande i de øvre dele af kvindens underliv (se punkt 2: Det skal du vide, før du begynder at tage Moxifloxacin Accord, Advarsler og forsigtighedsregler, Før du tager Moxifloxacin Accord).
Hvis følgende infektioner, der skyldes bakterier, er blevet bedre under den indledende behandling med moxifloxacin-infusionsvæske, kan du også få Moxifloxacin Accord-tabletter af lægen for at fuldende
behandlingen:
Lungebetændelse erhvervet uden for hospitalet, infektioner i hud og bløddele.
Moxifloxacin Accord-tabletter bør ikke anvendes som indledende behandling ved nogen form for infektion i hud og bløddele eller ved alvorlig lungebetændelse.